Natur – kultur og hyggeligt samvær hver måned
Hver sidste søndag i måneden (undtagen juli og december) inviterer Museum Vestfyn og Frivilligcenter Assens, sammen med andre aktører i kommunen, på en hyggelig søndagsvandring med indslag af underholdning i form af kulturhistoriske fortællinger, skønlitterære passager og viden om naturen.
Vi ønsker, at så mange som mulig skal opleve den dejlige natur og kulturhistorien i kommunen, og gennem samarbejde med andre aktører krydres fortællingerne og turene med spændende vinkler og ny viden om vores kommunes mange unikke steder.
Turene foregår, hvis ikke andet er oplyst, i tidsrummet fra kl. 13 til kl. 14.30, og afsluttes med en kop kaffe. Der er, hvis ikke andet er oplyst, ingen tilmelding – du kommer bare, med tøj som passer til vejret og med dit glade smil, så gir vi oplevelsen og kaffen.
Den første vandring sker i Assens søndag den 25. januar, med startsted ved Willemoesgaarden.
Vi glæder os til at se jer!